Sarah Ophelia Møss

Sarah Ophelia Møss driver til dagligt Ophelia Invest og er sociolog, foredragsholder og iværksætter. Sarah blev i November 2019 valgt til Berlingskes liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark. Hun har mange tusinde følgere spredt ud på forskellige platforme, herunder især i hendes to facebook-grupper omhandlende investering (Aktieklubben Danmark & Kvindelogen).

Martin Gottlob

Martin Gottlob har en imponerende karriere bag sig. Han har blandt andet været chef for investor relations i Danske Bank, og var hos flere banker som aktieanalytiker i de tidlige år af hans karriere. Martin lod sig pensionere fra en direktørstilling i A. P. Møller fonden og ved siden af sine mange bestyrelsesposter i dansk finansliv lærer han fra sig igennem Den lille guide til fundamental analyse.

Nanna Fick

Nanna er professionel daytrader. Nanna har mange års erfaring med teknisk analyse og formår at formidle emnet på en utrolig inspirerende facon. Nanna har også mange års erfaring med undervisning på området, hvilket har været fundamentet for hendes velskrevne bog.

Pia Ottosen

Bag den lille guide til Pension står forfatteren Pia Ottosen, der til dagligt arbejder som certificeret pensionsrådgiver i en af landets største pensionskasser. Pension er derfor ikke blot hendes spidskompetence, men hendes store passion. Pia har skrevet bogen med ønsket om at give alle mulighed for at lære om pensionsopsparing på en enkel og simpel facon.

Jacob Munk Stander

Jacob Munk Stander er ekspert inden for opsparing til børn. Han har i denne guide samlet alt det vi bør vide om børneopsparing. Jacob kommer rundt om alle dele af at spare op og investere på vegne af sit barn eller barnebarn og herunder regler for pengegaver.

Rasmus Firla-Holme

Rasmus Firla-Holme der er ivrig investor, foredragsholder og blogger. Den lille guide til Crowdlending svarer på de mange spørgsmål, han har indsamlet fra såvel begyndere som erfarne investorer og formår derfor at giver dig den nødvendige viden, som gør det let for dig at prøve kræfter med crowdlending.

Jane Piber Ipsen

Jane driver Danmarks utvivlsomt største fællesskab om minimalisme. Ved siden af er hun en helt almindelig lønmodtager med familie og en hverdag der skal fungere. Hun har dog valgt at leve et simpelt liv med mere plads til det der er vigtigt for hende – familien. Derudover investerer hun halvdelen af sin løn hver måned.